Kontrolcentral

DEN JYSKE KONTROLCENTRAL – ERFAREN, PROFESSIONEL OG TROVÆRDIG.

Et stærkt samarbejde mellem Den Jyske Kontrolcentral og El-Team Sikring.

Forudsætningen for høj sikkerhed er en professionel og stabil Kontrolcentral.

Hos El-Team Sikring samarbejder vi med Den Jyske Kontrolcentral i Esbjerg, som er én af Danmarks mest moderne kontrolcentraler. Deres målsætning er at tilbyde innovative, kvalitetssikrede og gennemtestede løsninger, som sikrer kunden optimal sikkerhed og tryghed. Alle deres vagtassistenter er veluddannede og har stor erfaring i branchen.

Vi har valgt et samarbejde med netop denne kontrolcentral, da de altid leverer fantastisk og professionel service til deres brugere. Den Jyske Kontrolcentral er bemandet 24 timer i døgnet hele året rundt af veluddannede vagtassistenter. De sidder altid klar til at reagere på alarmer og assistere kunder i alt fra afmelding af fejlalarmer til betjening af alarmcentraler. Desuden har Den Jyske Kontrolcentral en evne til at få sikkerhed og service til at gå op i en højere enhed. Kontrolcentralen holder øje med din virksomhed eller private hjem, når du ikke er til stede.

De systemer, som kontrolcentralen anvender, giver også god mulighed for at skabe fleksible og individuelle løsninger til dine behov.

Proaktiv videoovervågning af professionelle

Vi har en stærk samarbejdspartner i Den Jyske Kontrolcentral, og det er vi stolte over at kunne tilbyde vores kunder. Foruden ovennævnte alarmovervågning tilbyder Den Jyske Kontrolcentral nemlig også en mere proaktiv videoovervågning.

Den proaktive videoovervågning betyder, at hvis kameraerne opdager ulovlig indtrængning på f.eks. udendørsarealer omkring din virksomhed, kan vagtassistenterne hos Den Jyske Kontrolcentral tale direkte til de ubudne gæster. Det gør de via den såkaldte talevarsling, hvor de beder de indtrængende om at forlade området, inden de når ind i bygningen. Det er en særdeles effektiv metode, som ofte får de ubudne gæster til at stikke af, fordi de er blevet opdaget.

Kontrolcentralen modtager, registrerer og behandler alarmsignaler. De sikrer dig hurtig reaktion og god service hele døgnet rundt alle dage om året. For dem er kundernes sikkerhed lige så vigtig som deres egen sikkerhed, og de har stor indlevelsesevne og forståelse for kundernes behov og ønsker.

Det er i tråd med det serviceniveau, som vi hos El-Team Sikring ønsker at give til vores kunder.

Hvis du har spørgsmål til samarbejdet med Den Jyske Kontrolcentral eller, hvad vi kan gøre for dig, så er du altid velkommen til at kontakte os og høre nærmere. Vi vil gerne råde og vejlede dig, så du får den helt rigtige løsning, der passer til dig og dine behov.

Du kan også udfylde vores kontaktformular her på siden, så ringer vi dig op.